Tlf.: 47 31 37 33   |   E-mail: frederikssund-dyreklinik@mail.dk   |   Find os på Facebook  

​✔ Tryghed frem for alt

✔ Dyreklinik med god service

✔ Akut dyrehjælp

Blodprøver

​Hos Frederikssund Dyreklinik har vi et klinisk laboratorium, der med den nyeste laser-teknologi kan analysere blodprøver i forbindelse med sygdom eller inden operation og indlæggelse.

Præanestetisk blodprøve:

Dette er en blodprøve der udtages umiddelbart inden vi lægger en narcose.

Vi anser disse blodprøver for meget vigtige, da de vil afsløre om der er forhold i den pågældene patients helbred, der skal tages særligt hensyn til når vi administrerer vores narcose.

Vi arbejder med inhalationsnarcose, som er det sikreste narcosesystem der findes. Alligevel bliver både hjerte, kredsløb og blodtryk påvirket af narcosemidlerne. I den sidste ende skal narcosen jo også ud af kroppen igen, og i den forbindelse er det meget betryggende at vide, at samtlige de organer der sørger for dette fungerer som de skal.

Sygdom

I forbindelse med sygdom kan vi med blodundersøgelser på kort tid kortlægge, om sygdommen skyldes en infektion, eller om der eksempelvis er skader på livsvigtige organer som lever , nyrer eller bugspytkirtel.

Det er også blevet meget almindeligt at få sin hund blodprøvet for infektion med den frygtede hjerte-lungeorm (Angiostrongylus) (læs evt. vores artikel om parasitter)

Uden smerter for dyret

Vores dygtige medarbejdere sørger selvfølgelig for at få taget blodprøven så smertefrit som muligt for patienten.

Vi klipper et lille område på dyret, såfremt pelsen er meget tæt, så vi kan komme ordentligt til med nålen.

Oftest udtager vi blodprøverne på forbenet af dyret, men har mulighed for at tage hvilket som helst sted, hvor venerne fremstår tydeligt.

Firmanavn & CVR​

Frederikssund Dyreklinik ApS

CVR: ​28700520

Find os

Kirkegade 10

3600 Frederikssund