Tlf.: 47 31 37 33   |   E-mail: frederikssund-dyreklinik@mail.dk   |   Find os på Facebook  

​✔ Tryghed frem for alt

✔ Dyreklinik med god service

✔ Akut dyrehjælp

Cases

Buster, kat, 6 år.​

Buster kom til os i vagten. Han kom akut ind grundet et uheld, der havde forårsaget en pind var “stukket” direkte ind under det højre øje.

Det var ikke muligt for os at fjerne pinden uden han kom i narkose. Vi fik ham bedøvet og langsomt og forsigtigt fik vi lirket pinden ud fra under øjet.

Heldigvis havde pinden ikke forårsaget ødelæggelser på øjet eller næse. Vi fik ham behandlet med antibiotika og smertestillende og ejer kunne få ham med hjem i god behold.

Nando, han, 3 år gammel, Golden Retriever.

Nando har dagen i forvejen været oppe og toppes med en anden hund, der havde et stykke legetøj i munden. Under seancen sluger Nando legetøjet. Han er egentlig ikke mærket af at have slugt legetøjet. Da han ankommer i klinikken er han forholdsvis frisk og den klinisk undersøgelse er fin. Røntgenbillederne viser at legetøjet stadig befinder sig i Nandos mave. Det er for stort til at komme videre ned i tarmen, og vi bliver nødsaget til at fjerne det kirurgisk. Vi indlægger Nando til operation. Selve operationen går fint, han bliver monitoreret under hele operationen og overvåget af vores sygeplejerske. Vi får fjernet legetøjet, der både har batterier og højtaler intakt da det kommer ud af maven. Nando sendes senere på dagen hjem med skånekost og skal tilses dagen efter. Da vi ser ham næste dag har han det fint og han får smertestillende og antibioka. Hvis ikke vi havde fjernet legetøjet, ville Nando have været død.

Brittany, hunkat, Maine Coon, 3 år, påkørt af bil.

Ejer kommer akut med Brittany, da hun er kommet hjem om morgenen med munden fuld af blod. Vi får hende bedøvet og undersøgt mundhulen. Ved undersøgelsen kan vi se at hun er blevet ramt af en bil og at hun har brækket kæben og revet sin tunge delvist af. Hun er meget svag pga det voldsomme blodtab og den hjernerystelse hun har fået ved sammenstødet med bilen.

Da vi har fået hende stabiliseret, bliver hun lagt i narkosen og får renset mundhulen. Så kan vi sy tungen sammen og få hendes kæbe sat på plads.
Brittany overlever hele forløbet og kommer hjem til ejer. Hun skal de næste mange dage have blød kost, så hun kommer hjem med Recovery dåse mad og en masse smertestillende tabletter.

Da vi ser Brittany til kontrol 2 uger efter operationen, trives hun i bedste stand.

Dixon, 11 år gammel, hanhund.

Dixon har kommet i klinikken gennem det seneste halve år, fordi han halter på højre forben. Via klinisk undersøgelse og røntgenundersøgelser har han fået stillet diagnosen: Kronisk slidgigt i håndroden. Han får foder til gigtsvage hunde, han får tilskud at Flexvital (Chondroitin og Glucosamin til hunde) og han får smertestillende tabletter efter behov.

Nu skal han igang med at have laser terapi. I dag ( 29. april 2013) sættes han igang med et laserforløb på 3 uger. I dag er første gang. Han får laser 3 gange førset uge, 2 gange 2. uge og 1 gang sidste uge.
Resultatet vender vi tilbage med.

Ejer skriver efter endt laserbehandling:

Hej Christina!

Vi har nu afsluttet de seks laser-behandlinger, I så venligt har afprøvet på Dixon.

Det positive er, at han i cirka et døgn efter en behandling halter mindre.
To gange efter behandling kunne man næsten ikke se, at han haltede, og han var i strålende humør.

Det holdt så til næste formiddag.

Vi ved jo godt, at han har slidgigt i forbenene, og at han er en gammel hund, så man kan jo ikke forvente at han holder op med at halte, men som sagt er vi sikre på, at behandlingerne lindrer smerterne en i periode.

Heldigvis er han stadig en glad hund, som elsker at komme ud at gå, og vi lader ham selv bestemme fart og længde på vores gåture. Vi kan også se, at han søger hen, hvor han kan gå på græs, og det er der heldigvis meget af, der hvor vi går.

Vi er meget taknemlige for behandlingerne, og hvis du ellers har nogle spørgsmål, så ringer du bare til os.​

Firmanavn & CVR​

Frederikssund Dyreklinik ApS

CVR: ​28700520

Find os

Kirkegade 10

3600 Frederikssund